AKUT SYGDOM

LÆGECENTER KORSØR TILBYDER ÅBEN KONSULTATION VED AKUT OPSTÅET SYGDOM


Blærebetændelse
Ved symptomer på blærebetændelse kan man henvende sig i receptionen mellem 8-12 mhp. at lave en urinprøve. Urinprøver tages ikke imod efter kl. 12:30! 
Når du henvender dig, vil vi spørge dig ind til dine symptomer. Husk dit sundhedskort.

Urinprøver kan også afleveres efter telefonisk aftale- ligeledes mellem 8-12. 
Er det en pårørende der afleverer din urinrprøve, skal det være efter telefonisk aftale, så vi kan spørge dig ind til dine symptomer.


Afleverer man urinprøver UDEN telefonisk aftale, SKAL der tages hensyn til nedenstående:

  • Urinprøver der medbringes hjemmefra må IKKE være mere end 20 minutter gamle
  • Prøven SKAL være lavet i sterilt prøveglas fra apotek eller i et prøveglas udleveret fra os
  • Prøver lavet I andre bægere afvises
  • Urinprøven skal laves med en midstråleurin efter afvask forneden

 

ÅBEN AKUT LÆGETID

Mandag – Fredag: 08:00 – 08:30

Lægerne og behandlersygeplejerskerne vil fra kl. 08:30 begynde at se de akutte patienter.

Mandag - Torsdag: 13:50-14:30
Lægerne og behandlersygeplejerskerne vil fra kl. 14:00 begynde at se de akutte patienter.

Der er mulighed for åben konsultation uden forudgående aftale hver dag. Her kan du komme alle hverdage mellem kl. 08:00-08:30, og mandag-torsdag mellem 13:50-14:30 skanne dit sundhedskort og tage plads i venteværelset. 
Vær opmærksom på at der kan forekomme ventetid alt efter, hvor mange patienter der møder op.

Der vil være tale om korte konsultationer á fem minutters varighed.
Vær opmærksom på, at ved åben konsultation løses den akutte problemstilling, men der må bestilles tid til mere komplicerede og længerevarende problemstillinger, som kræver en samtale, udfyldning af attester, flere undersøgelser eller et egentligt udredningsprogram. 
Til akutte isolerede problemer afsættes mindre tid til vurdering og akut behandling- oftest samme dag. Ved behov aftales der tid til yderligere konsultationer på et senere tidspunkt. 

 

ÅBEN AKUT SYGEPLEJETID

Klinikken tilbyder åben akut sygeplejetid hver formiddag uden tidsbestilling.  Du vil i den åbne tid blive tilset enten af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller en medicinstuderende. Alle arbejder inden for deres kompetenceområde og har mulighed for at konferere med en læge.

Du kan registrere dig:


Mandag-Fredag: 09:00-09:30


Patienterne vil blive set ca. fra kl. 09:15-10:15. Der kan forekomme ventetid afhængigt af, hvor mange patienter der møder op og alt efter, hvor hastende problemstillingerne er.

Du kan møde op, hvis du har en mindre og ukompliceret problemstilling, der egner sig til en sundhedsfaglig vurdering.
Du kan blandt andet henvende dig med:

Hudproblemer som eksem, akne og mindre knopper
Nyopståede eller mindre sår samt mistanke om infektion i et sår
Fjernelse af suturer eller agraffer efter et mindre indgreb
Nedgroede negle og infektion omkring neglerødder
Svamp, vorter og splinter
Gener fra åreknuder
Forkølelse, hoste og andre lette infektioner i de øvre luftveje
Lettere vejrtrækningsgener i forbindelse med forkølelse eller hoste
Mistanke om bihulebetændelse
Øreproblemer (øreskyl foretages dog ikke i klinikken)
Forstoppelse
Allergi
Insektstik og flåtbid
Mistanke om ormeinfektion

 

OBS: Du skal bære mundbind ved fremmøde i klinikken, såfremt du har symptomer på øvre luftvejsinfektion med symptomer som hoste, snot, feber, halssmerter, muskelsmerter eller tab af smags- og lugtesans.
 

Modermærker og andre hudforandringer
Modermærker, større knopper og hudforandringer som du er bekymret for kan være alvorlige eller ondartede, vurderes ikke i den åbne akuttid. Her skal du kontakte klinikken i telefontiden eller bestille en tid hos en behandlersygeplejerske. 

Hvad kan ikke vurderes i den åbne sygeplejetid?
Den åbne akuttid er ikke beregnet til større eller mere komplicerede problemstillinger.
Problemer fra muskler, led og resten af bevægeapparatet vurderes ikke i den åbne sygeplejersketid. Pludselig opståede problemer kan vurderes i den åbne akutte lægetid, mens øvrige problemstillinger kræver en bestilt lægetid.

Fjernelse af et større antal suturer eller agraffer, eksempelvis efter en større operation, kræver også en fast tid og kan ikke foretages i den åbne tid.

Hvis din problemstilling ikke egner sig til den åbne akuttid, hjælper vi dig med at blive omvisiteret. Afhængigt af problemets karaktér og, hvor hurtigt det skal vurderes, kan det være til:
En akut lægetid samme dag.
En fast tid hos en læge eller en behandlersygeplejerske en anden dag.

 

HUSK VED PLUDSELIGT OPSTÅET/UDTALT ÅNDENØD, BRYSTSMERTER OG ANDRE LIVSTRUENDE SYMPTOMER SKAL DU RINGE 112

 

Udenfor åbningstiden kan der rettes henvendelse til:

1818 (Lægevagten, Skadestue og Psykiatrisk Skadestue)

Tandpinevagten: 29 60 01 11