Du kan her forny din faste medicin. Dog ikke vanedannende medicin. Hvis dine faste ordinationer ikke er tilgængelige, kontakt venligst sekretæren telefonisk.
Vær opmærksom på at der kan være op til 5 arbejdsdages svartid.
Er beregnet til IKKE-akutte henvendelser.
Vedr. akutte tider bedes du kontakte sekretæren telefonisk.
Du kan her skrive spørgsmål til lægen, f.eks. blodprøvesvar. Dette modul er IKKE til medicin- og tidsbestilling samt akutte henvendelser.
Vær opmærksom på at der kan være op til 5 arbejdsdages svartid.

ÅBEN SYGEPLEJERSKETID - ÆNDRINGER FRA D. 1/10-26
Fra d. 1/10-2026 ændrer åben sygeplejersketid sig. Fremadrettet vil man i den åbne tid blive tilset enten af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller en medicinstuderende. Alle arbejder inden for deres kompetenceområde og har mulighed for at konferere med en læge.
Mødetidspunktet ændrer sig også. Fra d. 1/10-26 kan man registrere sig:
Mandag-Fredag: 09:00-09:30
(Frem til d. 1/10-26 er indtjekningstiden fortsat fra 10-10:30)
Patienterne vil blive set ca. fra kl. 09:15-10:15.
Der kan forekomme ventetid afhængigt af, hvor mange patienter der møder op og alt efter, hvor hastende problemstillingerne er.
Hvad kan man henvende sig med?
Du kan møde op, hvis du har en mindre og ukompliceret problemstilling, der egner sig til en sundhedsfaglig vurdering.
Du kan blandt andet henvende dig med:
Hudproblemer som eksem, akne og mindre knopper. Nyopståede eller mindre sår samt mistanke om infektion i et sår. Fjernelse af suturer eller agraffer efter et mindre indgreb. Nedgroede negle og infektion omkring neglerødder. Svamp, vorter og splinter. Gener fra åreknuder. Forkølelse, hoste og andre lette infektioner i de øvre luftveje. Lettere vejrtrækningsgener i forbindelse med forkølelse eller hoste. Mistanke om bihulebetændelse. Øreproblemer (øreskyl foretages dog ikke i klinikken). Forstoppelse. Allergi. Insektstik og flåtbid. Mistanke om ormeinfektion.
OBS: Du skal bære mundbind ved fremmøde i klinikken, såfremt du har symptomer på øvre luftvejsinfektion med symptomer som hoste, snot, feber, halssmerter, muskelsmerter eller tab af smags- og lugtesans.
Modermærker og andre hudforandringer
Modermærker, større knopper og hudforandringer som du er bekymret for kan være alvorlige eller ondartede, vurderes ikke i den åbne akuttid. Her skal du kontakte klinikken i telefontiden eller bestille en tid hos en behandlersygeplejerske. Du vil få en hurtig tid, så hudforandringen kan blive vurderet hurtigst muligt og eventuelt blive konfereret med en læge. En bestilt tid sikrer, at der er tid nok til en grundig vurdering.
Hvad kan ikke vurderes i den åbne sygeplejersketid?
Den åbne akuttid er ikke beregnet til større eller mere komplicerede problemstillinger.
Problemer fra muskler, led og resten af bevægeapparatet vurderes ikke i den åbne sygeplejersketid. Pludselig opståede problemer kan vurderes i den åbne akutte lægetid, mens øvrige problemstillinger kræver en bestilt lægetid.
Fjernelse af et større antal suturer eller agraffer, eksempelvis efter en større operation, kræver også en fast tid og kan ikke foretages i den åbne tid.
Hvis din problemstilling ikke egner sig til den åbne akuttid, hjælper vi dig med at blive omvisiteret. Afhængigt af problemets karaktér og, hvor hurtigt det skal vurderes, kan det være til:
- En akut lægetid samme dag
- En fast tid hos en læge eller en behandlersygeplejerske en anden dag

INFLUENZA- OG COVID-VACCINATION 2026

Igen i år står Region Sjælland for sæsonvaccination med influenza- og COVID-19.
Lægecenter Korsør tilbyder IKKE vaccination eller henvisning til samme.
Derfor bedes alle henvendelser vedrørende årets vaccineindsats rettet til Region Sjælland.
Al praktisk information omkring vaccination (er man berettiget, hvordan med indkaldelse, vaccinationssteder og tidsbestilling) kan tilgås her
JUBILÆUM
🎉 Kom og fejr jubilæum med os ❤️
Den 1. oktober kl. 15.00–17.00 holder vi åbent hus i Lægecenter Korsør, og vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at kigge forbi og fejre dagen sammen med os.
Der skal selvfølgelig være kaffe, kage og lidt koldt at drikke til alle ☕🍰 – og derfor vil det hjælpe os rigtig meget, hvis vi får en lille idé om, hvor mange vi kan glæde os til at se.
Har du lyst til at deltage, må du meget gerne sende en kort besked til sekretariatet om, at du kommer.
Det er ikke en bindende tilmelding – det hjælper os bare med at sørge for, at ingen går forgæves efter kagen 😄🍰
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag og til at fejre 25 + 20 + 10 gode år sammen med jer ❤️
De varmeste hilsner,
Lægecenter Korsør

AKUT SYGDOM
AKUT LÆGETID
Lægecenter Korsør tilbyder åben konsultation uden forudgående aftale ved akut opstået sygdom
Mandag-Fredag fra 08:00 – 08:30
Mandag-Torsdag fra 13:50-14:30
Du skal i dette tidsrum tjekke dig ind med dit sundhedskort.
Lægerne vil fra kl. 08:30 og kl. 14:00 begynde at tilse de akutte patienter.
BLÆREBETÆNDELSE
Ved symptomer på blærebetændelse kan man henvende sig i receptionen mellem 8-12 mhp. at lave en urinprøve.
Urinprøver kan også afleveres efter telefonisk aftale- ligeledes mellem 8-12.
Afleverer man urinprøver UDEN telefonisk aftale, SKAL der tages hensyn til nedenstående:
- Urinprøver der medbringes hjemmefra må IKKE være mere end 20 minutter gamle.
- Prøven SKAL være lavet i sterilt prøveglas fra apotek eller i et prøveglas udleveret fra os.
- Prøver lavet I andre bægere afvises.
- Urinprøven skal laves med en midstråleurin efter afvask forneden.
Læs mere om akut sygdom her




